Tilmelding

Indbetaling af holdgebyr og depositum

Fra 1. marts 2017 kl. 08.00 modtages tilmelding af de hold, der ønsker at deltage i Vejle Cup. Dette gøres online ved at følge linket til venstre. Husk: Jeres tilmelding er først gyldig, når vi har registreret indbetaling/overførsel af holdgebyr og depositum til vores Danske Bank, konto:  9570   11769322

Holdgebyr udgør pr. hold kr. 2.200,00  Depositum udgør pr. hold kr. 1.000,00

Vi oplevede sidste år usædvanligt mange afbud i sidste øjeblik, hvilket bevirkede at vi skulle bruge mange timer på at skaffe nye hold til at fylde puljerne med og lave rigtig mange ændringer i spilleplaner osv. Derfor beder vi klubberne have forståelse for kun at tilmelde de hold man er sikre på at kunne stille, hvilket bevirker at mange flere forskellige hold kan få chancen for at være med.

Indbetaling af deltagergebyr.

Pakke 1, ankomst fredag, pr. deltager kr. 560,00         Pakke 2, ankomst lørdag, pr. deltager kr. 485,00

Pakke 1 (ankomst fredag): 2 x morgenmad, 2 x overnatning plus festmiddag.

Pakke 2 (ankomst lørdag): 1 x morgenmad, 1 x overnatning plus festmiddag.

Ved deltagelse i Vejle Cup forpligter man sig til at købe enten pakke 1 eller pakke 2.

Deltagergebyr skal være indbetalt senest 18. august for mindst 8 personer pr. hold. Dette gøres online ved at følge linket til venstre.

Herefter kan du via mail eller tlf. efteranmelde flere deltagere, men kun frem til mandag før stævnet og dette afviges ikke. Betaling for efteranmeldelser kan evt. ordnes ved ankomst.

Indkvarteringsblanket.

I kan printe blanketten ved at følge linket til venstre og udfylde den hjemmefra med navne på samtlige spillere og ledere. Blanketten skal forevises ved ankomst til stævneinformationen og senere afleveres til den ansvarlige vagt på skolen, før indkvartering kan finde sted.

For de klubber der kommer med flere hold, må der gerne anføres to hold på samme blanket, hvis kontaktpersonen er den samme for begge hold.

Holdkort.

I kan også printe holdkort ved at følge linket til venste og udfylde den hjemmefra.

Husk! Aflever holdkort til tidtagerbordet før første kamp.

Hvis en klub deltager med mere end 12 spillere pr. hold, skal der afleveres et holdkort med alle navnene inden stævnet.

Derefter skal der skrives et holdkort til hver kamp, med navnene på de spillere der spiller kampen.

Se i øvrigt spilleregler under fanebladet turneringen.

OBS!

Tilmeldinger modtages og behandles i den rækkefølge de kommer, men vi forbeholder os ret til i sidste ende at tilvælge og fravælge hold, indtil vores puljer går op. Hvis de udfyldte informationer er forkerte eller pengene ikke er overført, forbeholder vi os ligeledes ret til at afvise hold.